Syddansk Køkkenrenovering har et bredt udvalg af bordplader, og laver dem efter mål, så de tilpasses dit behov.
Laminat består af sammenpresset papirmateriale med dekorpapir og et beskyttelseslag øverst.
Laminat er utroligt slidstærkt og hygiejnisk. Det tåler vand – også i længere tid, da vand ikke kan trænge ind i overfladen.
Det massive træ giver varme og stemning, og er tidløst og æstetisk.
Det skaber en fornemmelse af ægthed, og så er det både lunt og behageligt at røre ved. Med sit naturlige indhold af syre, er flere træsorter endda bakteriehæmmende. Og så er massive træbordplader nemmere et holde, end mange tror.
De kan nemt repareres og slibes ned, hvis der opstår skader. Med en hurtig oliebehandling holder de sig flotte, og træbordpladerne udvikler sig og får personlighed i takt med, at du bruger køkkenet.
Og så er mulighederne mange du kan vælge mellem mange træsorter med hver deres fordele.
Naturprodukter gør noget særligt ved et køkken. Når du bringer naturen ind, inviterer du samtidig dybde og sjæl med og med granit eller komposit får du samtidig en bordplade, der aldrig går til.
Granit er skåret direkte ud af klippen, mens det endnu stærkere komposit er knust granit, der er støbt op. Begge dele holder til det meste. Lige fra varme ting til stort set alle former for kemikalier i husholdningen. Og så er det nemt at vedligeholde.
Bordpladen skal i det daglige blot gøres rent med vand. Når du synes, den trænger til at blive frisket op, behandler du den blot med fedtstof eller voks. Så fremstår stenen præcis som ny.
Syddansk Køkkenrenovering tilbyder mange forskellige varianter af både granit og komposit – og hver eneste bordplade bliver helt unik, da natursten altid har forskellige mønstre, årer og flammer.
Overfladen vælger du selv: Mat, blankpoleret eller antik med en ru overflade. Hver med sine fordele og hvert sit udtryk.
Vaske kan laves i flere forskellige materialer og med flere muligheder og funktioner.
Du kan vælge en vask der skal ilægges – dvs den monteres i bordpladen på stedet, eller du kan vælge at få den integreret i bordpladen, hvilket giver fordele ift. Hygiejne og rengøring. Forhør dig om mulighederne.